Historie

Bedemanden Hedensted - Løsning - en forretning med traditioner

I år 2003 startede Simon Møller Simonsen sammen med Anders Buhl Pedersen Bedemanden Hedensted - Løsning og omegn i en gammel skomagerbutik på Østerbrogade i Hedensted.

I 2006 flyttede forretningen til Bredgade, hvor vi fik lokale i forbindelse med blomsterbutikken Malice. Senere flyttede vi til det nye butikscenter over for Hedensted Kirke, hvor forretningen lå i 2 år med en stor indendørs gravstensudstilling, men efter 2 år flyttede vi til de nuværende lokaler på Østerbrogade 13, bag Imerco og Hvidevarebutikken.

Butikken er indrettet, så der er mulighed for at have en samtale med en familie om dødsfald, men de fleste samtaler finder sted i afdødes hjem. Forretningen er i dag en filial af Boesens Begravelsesforretning i Vejle, ligesom også Bedemanden Tørring – Uldum og omegn er det.

De to filialer dækker, med placering i Hedensted og Tørring, hele Hedensted kommune fra Åle, Hammer, Rask Mølle og Hornborg i Vest til Juelsminde, Barrit, Stouby, Glud og Hornsyld i øst, og gennem årene har vi også opnået godt lokalt kendskab i Horsens og Hatting-området, ligesom vi kommer en del i Daugård og Engum i Vejle Kommune.