Kiste, urne og ligtøj

Valg af kiste og urne

Hos Bedemanden Hedensted – Løsning fører vi et bredt udvalg af kister i høj kvalitet, fremstillet i Danmark. Vi tilbyder kister i mahogni, natur træ, eg, kirsebær, birk eller hvid. Derudover findes der forskellige dekorationer på kisterne. Ud fra en række fotografier tages der stilling til hvilken kiste og eventuelt urne der ønskes.

Hos Bedemanden Hedensted – Løsning fører vi et bredt udvalg af kister i høj kvalitet, fremstillet i Danmark. Vi bruger Fuglebjerg Kistefabrik fra Harrested syd for Slagelse som leverandør; en erfaren og professionel kisteproducent og leverandør, der fremstiller alle sine kister i netop Harrested og bruger bæredygtigt, nordisk træ til formålet.

Fuglebjerg Kistefabrik fremstiller og leverer kister i mange forskellige designs, både i standard- og specialmål. Kisterne er alle polstret i underkisten, og de bliver leveret med pude. 

Det bæredygtige aspekt kommer ind i billedet ved, at Fuglebjerg Kistefabrik er med i Our Climate-ordningen, der er en global klimaordning, der sørger for at investere i træprojekter med hurtigvoksende træer på vegne af sine medlemsvirksomheder. Træerne optager en stor mængde CO2 og er på den baggrund med til at neutralisere den udledning af CO2, som Fuglebjerg Kistefabrikhar på baggrund af sin produktion.

Hvis afdøde skal bisættes har vi også et større udvalg af let forgængelige urner, som er lavet af plantefibre. Der findes urner i flere forskellige farver og nogle med mønstre af blomster. Vi kan også skaffe urner af metal, keramik, terrakotta og stentøj men på mange kirkegårde koster det ekstra at bruge ikke-forgængelige urner.

Hvilket tøj skal afdøde have på?

Vi har også mulighed for at levere ligtøj samt ligsengetøj. Vi oplever dog, at de pårørende efterhånden beder om at afdødes eget tøj og sengetøj benyttes, da det er mere personligt. 

Vi står selvfølgelig klar til at vejlede dig, så du træffer det rigtige valg – kontakt os gerne på telefon 75 82 07 25.

Vi hjælper med at træffe valget

Da du som pårørende skal træffe flere valg, står vi klar til at hjælpe dig. Det er vigtigt for os, at du træffer det rigtige valg. Hvis du har brug for et ekstra besøg, tager vi gerne forbi, hvis du bor i områderne omkring Vejle, Børkop, Give, Fredericia, Horsens, Hedensted, Tørring, Egtved og Bredsten.

Se endvidere fanebladene mærket kister og urner.