Kisteilægning

Når der sker et dødsfald, skal afdøde lægges i en kiste. En bedemand fra Bedemanden Hedensted – Løsning og omegn kommer med kisten og er ansvarlig for denne opgave.

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet/plejehjemmet, er du velkommen til at deltage i kisteilægningen. Hvis dødsfaldet sker på hospitalet, aftaler vi med kapelassistenten, hvornår vi kan foretage kisteilægningen. Det giver vi naturligvis også dig besked om.

Hvis du ønsker det, er det muligt at give afdøde smykker, breve, fotos mv. med i kisten – du skal blot fortælle os det og give os effekterne, så lægger vi dem i kisten, før vi lukker den, eller du kan selv lægge tingene ned i kisten.

Hvis du gerne vil se afdøde i kisten før højtideligheden, kan det godt lade sig gøre. Vi aftaler et tidspunkt der passer, så familiemedlemmer, der er ude og rejse og først kommer hjem umiddelbart før højtideligheden også har en mulighed for at sige et sidste farvel.